Sådan foregår det.
Du ligger ned og hviler på en yogamåtte med et tæppe over dig. Har du brug for det, støttes kroppen af puder, så du ligger helt afslappet og evt. med en øjenpude over øjnene. Så er du klar til at lade dig omslutte af og lytte til klang- og syngeskålenes blide toner, klar til at lade dit nervesystem komme helt i ro!
Jeg bruger håndlavede tibetanske klang- og syngeskåle, men også lyd fra vindspil, rainstick og andre skønne meditative lydinstrumenter. Jeg frembringer klangen fra skålene med forskellige køller, og det er helt intuitivt i hvilken rækkefølge, jeg slår på skålene.
En klangmeditation varer 60 min. og du behøver ikke medbringe noget. Det kræver heller ingen særlig påklædning, dog kan et par lune sokker og en lun trøje være en god ide, da du som udgangspunkt ligger helt stille.
Du kan læse mere om klangmeditation her
I første halvdel af 2026 har du denne mulighed for at give dig selv en aften med skøn klang og afslapning:
- tirsdag den 6. januar kl. 19.30 – 20.30
- tirsdag den 3. februar kl. 19.30 – 20.30
- mandag den 30. marts kl. 19.30 – 20.30
Tilmelding til aase@yogaoghelse.dk Ved tilmelding bedes du oplyse navn, adresse og mobilnummer. Hvis du ikke er fyldt 30 år, skal jeg også bede om din fødselsdato. Du har en plads, når du har modtaget en bekræftelse fra mig.
Betaling: Omkring en uge før klangmeditationens afholdelse, sender jeg en mail ud om der er tilmeldinger nok til at den gennemføres. I samme mail modtager du oplysninger vedr. betaling.
Pris incl. moms: 175 kr.
Aflysningsbetingelser: Skulle det ske, at klangmeditationen aflyses af mig, kan du flytte din plads til en anden dato eller få din fulde betaling retur.
Hvis du bliver forhindret i at deltage, refunderes din betaling ikke. Du må meget gerne give din plads videre til en anden, og hvis dette bliver aktuelt, bedes du give mig info om navn, adresse, og e-mail på ny deltager.